Galleri Nethinden  e-mail: galleri@nethinden.com

Forside

Lars Serena

Bosiddende i Knebel

født i Århus i 1938

 

Uddannelse: Reklametegner. Han supplerede sin uddannelse hos malerne Frode Jørgensen og Uffe Krag samt hos grafikeren Aage Vonsild.

 

Efter at have arbejdet som reklametegner i København, Århus og Randers i nogle år fulgte et syvårigt ophold som bladtegner i Nairobi, Kenya, og illustrator/designer i Durban, Sydafrika.

 

Tilbage i Danmark igen etablerede Lars Serena egen tegnestue i Århus, og efter nogle år tog han en pædagogisk/psykologisk uddannelse med påfølgende ansættelse som underviser ved bl.a. Århus Kunstakademi. I en periode på otte år var han senere etablerant og daglig leder af dagskolerne ’Reklametegnerskolen’ og ’Institut for kreativt virke’.

 

Siden 1985 har Lars Serena dog koncentreret sig om egen tegnestue og atelier i Stødov gl. skole på Helgenæs foruden privat kursus- og foredragsvirksomhed.

 

Den daglige produktion omfatter landskabsmalerier med danske motiver samt figurstudier, portrætter og motiver med blomster. Stilen er let og lys og kendetegnet ved en modernistisk, naturalistisk opfattelse.

 

De fleste motiver hentes på Mols og Helgenæs, men i produktionen indgår også figurstudier og blomstermotiver.

 

Kilde: Lars Serenas hjemmeside.