Galleri Nethinden  e-mail: galleri@nethinden.com

Forside

Leon Møller

 

Ålborg, 12-12-1919 - Ålborg, 26-08-1992

Maler

 

Leon Møller arbejdede med en blanding af naturalisme og abstraktion, hvor motivet blev forenklet til rene former og farveflader. Efter de endnu genkendelige motiver fra vognporte, lader, siloer og stalde fulgte en periode, hvor han efterhånden gik over til at male helt abstrakt, men ud fra de samme inspirationer. Det lyse i billederne synes stadig at være himmel, mens de mørke flader godt kunne være maskiner eller lignende. Fra omkring 1960 blev temaet især huse og landskaber, bl.a. en række fine kompositioner fra Mariager Fjord og Thy, men stadig malet med en forenkling til geometriske former og stor kontrast mellem sorte skyggepartier, blændende hvide gavle og gennemsigtig himmel. Møller arbejdede med en harmonisk, begrænset skala af brune farver, jord, okker og gul, som sættes sammen med sort og hvidt, af og til med en rosa, gul eller blå accent.

 

Uddannelse:
Malersvend.; som kunstner autodidakt.

 

Udstillinger:

Nordjyderne 1945, 1980; Fluesvampen 1947-66; Kunstnernes Efterårsudstilling 1948, 1951, 1955; Kilen 1950; Sct. Kjeld, Viborg 1950; Kunstforeninger i Oslo, Bergen og Drammen 1951; Kunstnernes Påskeudstilling 1954-56; Vrå-udstillingen 1956; Kulturhuset, Wismar 1962; Charlottenborg Forår 1979-81; Påskeudstillingen, Dronninglund Kunstcenter 1980; Amnesty III, Nikolaj, København 1981. Separatudstillinger: Kunstbygningen, Filosofgangen, Odense 1957, 1961, 1971; Skive Museum. 1962; Galleri Aks, Herning 1964

 

Værker:
Gård og høstmaskine (udst. 1957); Grå former på hvid bund; Lade i modlys; Rød Brun (1959-60); Mod lyset (1960-61); Mariager Fjord (udst. 1964); Ved fjorden (udst. 1964); Oktober landskab (udst. 1964); Huse, Hadsund (udst. 1964); Landskab, Thy (1979); Huse i landskab (1981); Norsk landskab (1981).

 

Litteratur:
Fyens soc.dem. 7.4.1957; Fyns Tid. 19.4.1961; Aftenposten, Skive 9.2.1962; Herning Folkebl. 29.8.1964; Yan og O. Helmuth Frederiksen (red.): God kunst gør rig hverdag, u.å., 52f.

 

Kilde: Weilbach