Galleri Nethinden  e-mail: galleri@nethinden.com

Forside

Thorkild Hansen

Viggo Hansen, Thorkild

1914-1964

Billedhugger og maler

Thorkild Hansens kunsthandel i Pustervig og derefter i Tokanten fik stor betydning som samlingssted for de abstrakte kunstnere i 1940rne. I februar 1946 forlod Hansen København for at holde en foredragsrække i USA. De planlagte 2 måneders ophold blev til 11 år i USA, Sydamerika og Mexico. Hansen bosatte sig i Mexico City, blev kunstprofessor på universitetet og var derudover knyttet til Galeria Antonio Souza. Hansens maleri er konstruktivt, baseret på matematikken og med klare farver. Kort tid efter sin tilbagekomst til København rejste Hansen til Paris, hvor han kom i kontakt med en gruppe spanske malere. Sammen med dem dannede han gruppen L'Équipo 57 og skrev manifestet Interactivité de l'espace plastique (Interaktiviteten i det plastiske rum). De forsøgte i deres billeder at skabe et maksimum af spænding og dynamik gennem de forskellige figurers form og farve.

Uddannelse

I gartnerlære; som kunstner autodidakt.

Stillinger og hverv

Prof. i billedkunst på universitet i Mexico City i 1950erne; lærer i spansk på aftenskole Drev kunsthandel i Pustervig, Kbh. 1940-44; i Tokanten, Kbh. 1944-46.

Udstillinger

L'Équipo 57, Thorvaldsens Museum 1958; Kunstforeningen for Holbæk og omegn 1962; Charlottenborg Forår 1963. Separatudstillinger: Galleri Denise René, Paris 1961-62 (s.m. Richard Mortensen); Galleri Carstens, Kbh. 1962; Galleri Hybler, Kbh. 1968.

Der findes en del litteratur om kunstneren.