Galleri Nethinden  email: galleri@nethinden.com

Forside

Lis Hooge-Hansen

Lis Stahl Hooge-Hansen

1931-1981,

Billedhugger og grafiker.

Lis Hooge-Hansens portrætbuster Min mor og Karen Blixen er eksempler på hendes tidlige, forenklede formfølelse. Hooge-Hansen begyndte med at arbejde i ler, men gik hurtigt over til træ og sten, fordi materialets modstand og klumpens massivitet tiltalte hende og opfyldte hendes ønske om at nærme sig formen udefra. Under mange rejser i Europa og et flerårigt ophold i Central- og Sydamerika gav mødet med fremmede kulturer hendes kunst en ny dimension, der efterhånden viste et naturligt slægtskab med den sydamerikanske verdensdels billedudtryk. I forbindelse med rejserne arbejdede Hooge-Hansen. med grafik, som en slags dagbogsblade, der i enkle linier beskriver rejseoplevelserne. Hooge-Hansen tog oftest udgangspunkt i menneskefiguren, og mor og barn temaet blev et tilbagevendende skulpturelt motiv, udformet i stiliseret enkelhed eller helt abstrakt udtrykt i en livgivende nærhed mellem en stor og en lille form. I relieffet Lader de små børn komme til mig udtrykkes livsbekræftende poesi i rækker af børn bærende på deres dyr og legetøj frem mod Kristus.

Uddannelse

Kunstakademiet København (Johannes Bjerg) 1952- 54.

Rejser og udlandsophold

Spanien, Frankrig, Italien, Jugoslavien, Grækenland, Tyrkiet, Marokko; oph. i Latinamerika (Brasilien, Santiago de Chile, Mexico, Guatemala) 1958-59; Los Angeles 1960; Bonn og Berlin 1962; N.Y. 1977.

Stillinger og hverv

Gæsteprofessor ved Kunstakademiet Kbh. 1972; censor for Kunstnernes Efterårsudstilling 1975- 76.

Stipendier og udmærkelser

Akad. 1954; Ole Haslund 1954; Bielke 1967; Stat. Kunstfond 1980.

Udstillinger

Charlottenborg Forår 1952-54; Kunstnernes E 1953-56; Kunstnernes Påskeudstilling 1955; Med Dannebrogen i topp, Liljevalchs, Sth. 1961; Galleri 101, Kbh. 1966-67; Pro 1976, 1979-81; Galleri Torso, Odense 1977; Lyset, Nikolaj, Kbh. 1978; Skulptur, Kgs. Have 1978; Skulptur i Eventyrhaven, Odense 1967, 1973. Separatudstillinger: Abels Kunsthandel., Århus 1955 (s.m. Herman Stilling); Sala de Expo. Universidad de Chile, Santiago 1958; Salon de la Plastica Mexicana del Inba, Mexico City 1959; Paul Rivas Gal., Los Angeles 1960; Ibero Club, Bonn 1962; Gal. Diogenes, Berlin 1962; Den frie Udst. bygn. 1962, 1971; Exposalongen, Helsingfors 1968; Wainö Aaltonen Mus., Finland 1968; Keski Suomen Mus., Finland 1968; Gal. de Sfinx, Amsterdam 1971 (s.m. S.J. van Schaijk og Jan van Dijck); Marienlyst Slot, Helsingør 1971; Kbh. Komm. Hovedbibl. 1972; Gal. Olsen, Fr.cia 1973; Gal. Asbæk, Kbh. 1976; Kulturhuset, Helsinge 1976.

Værker

Min mor (bronze, 1953,  Stat. Mus. for Kunst); Dotta (bronze, 1955, Louisiana); Moderen (relief, kunststen, 1956, Humlebæk Bibl.); Bo Bjørnvig (bronze, 1956, Louisiana); Karen Blixen (bronzebuste, 1956, Louisiana og Rungsted Komm.sk.); To mennesker (bronze, 1956, Louisiana); Længsel (1958); Fødsel (bronze, 1969, Hjørring Bibl.); Lykke (bronze, 1971, Amtscentralen for undervisn.midler, Hillerød); Flugt (jernrelief, 1971, Det kiøbenhavnske Reassurance Kompagni, Amalieg., Kbh.); Kosmos (afrikansk mahogni, 1971); Hundenes Hund (bronze, 1977, Kbh. Komm., opst. i Churchill Parken); repræsenteret på Storstrøms Kunstmuseum.; Åbo Konstmuseum.; scenografi til Det kgl. Teaters opførelse af Aug. Strindberg: Båndet, Comediehuset, 1979. Udsmykninger: Lader de små børn komme til mig, Børnehosp. i Glostrup (polykromt relief, træ, 1963-66).

Der findes en del litteratur om kunstneren

Kilde: Weilbach