Galleri Nethinden  e-mail: galleri@nethinden.com

Forside

Om Galleri Nethinden                              

Hjemmet er samlingspunktet for familien. Vi bruger hver dag mange ressourcer på at gøre det til et  hyggeligt og rart sted at være. Heri indgår jo udsmykningen af væggene i vor bolig. Vi  - bag Nethinden - havde købt flotte dyre indrammede kunstplakater til at udsmykke vore hjem med - for vi har altid elsket dejlige spændende billeder.

En tilfældighed gjorde, at vi erhvervede nogle "rigtige" billeder til stort set samme pris som plakaterne. Dette udviklede sig, og mængden af billeder  blev efterhånden stor - ligesom lysten til at "finde" og erhverve billeder voksede.

Spørgsmål som: "Mon folk er klar over, at man faktisk kan erhverve sig flot dansk kunst til priser, der er konkurrencedygtige med kunstplakaterne.?" begyndte at spøge i vore hoveder.

Ud af dette voksede ideen om at lave et netgalleri, hvor man i ro og mag derhjemme kan sidde og se de forskellige kunstværker - måske forelske sig i et  - og beslutte at købe det.

En ting er at se et billede på en skærm, men hvordan er det i virkeligheden?

Tør man købe det? Selvfølgelig har man betænkeligheder med det. Derfor har vi også valgt at yde 4 måneders tilbagekøbsgaranti på alle billeder. Skulle man have købt et billede, som " øjet ikke kommer til at holde af" , køber vi billedet tilbage til samme pris,  som du gav for det. Eneste udgift i forbindelse med  tilbagelevering  er - for dig -  forsendelsesomkostningerne. Billedet skal naturligvis tilbageleveres i samme stand, som det blev modtaget. 

Vi håber, du kan lide vort koncept:" Hvorfor nøjes med plakater - når du kan få rigtig kunst - til samme pris !"

  Med venlig hilsen

 Galleri Nethinden

v/ Dorthe Sørensen, Ahornvej 15, Harridslev, 8900 Randers. Tlf. nr. 86 442332

Birthe Søgaard, Rosenholmvej 42, 8900 Randers. Tlf. nr. 86 415345