Galleri Nethinden  email: galleri@nethinden.com

Forside

Peder Brøndum Sørensen

 Født: 1931-  Død for en del år siden

Maler og tegner.

Peder Brøndum Sørensens motivverden har især været byen, ofte set fra et stuevindue. Men byens huse og mennesker skildres ikke for at fortælle en historie; de fungerer mest som udgangspunkt for billedets abstrakte konstruktion. Formen er strengt stiliseret, næsten geometrisk, og farven holdes inden for en snæver skala af mættede jordfarver. En rejse til Tunesien i slutningen af 1980erne gav ny inspiration til Brøndums maleri

Uddannelse:
Vejledning hos G. Tscherning Petersen 1954-55, men i øvrigt selvlært

Stipendier
Sødrings Legat 1959.

Medl. af bestyrelsen for Aalborg Kunstpavillon 1983- 84.

Medlem af kunstnersammenslutningen ”Fluesvampen”.

Udstillinger:
Fluesvampen 1955-64; Kunstnernes Pinseudstilling 1956, 1958-59; Kunstnernes Efterårsudstilling 1958-61; Charlottenborgs Forårudstilling 1959-66; Galleri Passepartout, København 1961; Det danske Købestævne, Fredericia 1961; Spiren 1962, 1965-75 (medl. fra 1963); Stevnsk forår med storbyens malere, Stevns Museum 1964; Høstudstilling Humlum Gl. Skole 1974; Ålborg-malere i 25 år, Aalborghallen 1978; Mennesket i dag, Nikolaj, København 1978; Frederikshavns Kunstmuseum 1978-79, 1986, 1989; Vinduet 1980-84 (medstifter); Amnesty III, Nikolaj, København 1981; Aalborg Kunstpavillon 1981-84; Amtsgården, Ålborg 1986; Galleri Jylland, Spjald 1990. Separatudstillinger: Udstillingen Lundsbjerg 1963 (s.m. Oscar Nicolajsen, Marie Vandmose og Knud Vandmose Larsen); Løkkenshus Hotel, Løkken 1970; Det nordjyske Landsbibliotek, Ålborg 1971.

Værker:
Vinduesbillede (udstillet 1961); Udsigt mod huse (udstillrt 1965); Gadebillede (1966, Frydendal Skole, Ålborg); Beholder og huse (1983-84, Amtsgården, Ålborg); Tunesisk forår (1987); Rømø I-II (1990).

Litteratur:
P.B.S. i: Spiren, kat. 1962; Yan/O. Helmuth Frederiksen (red.): God kunst gør rig hverdag, u.å., 62f

 

Kilde: Weilbach